Om Tobias
Tobias Dahl (f. 1993) er orgelsolist, komponist, folkemusiker og underviser. Til dagligt er Tobias organist og korleder i Trinitatis Kirke i Fredericia. I maj 2024 Debuterede Tobias fra konservatoriets solistklasse på Syddansk Musikkonservatorium.
Inden da er Tobias uddannet som kirkemusiker på henholdvis Syddansk Musikkonservatorium (bachelor i kirkemusik 2019) hos Mikkel Andreassen, organist ved Vor Frelsers Kirke i Esbjerg, og ved Det Jyske musikkonservatorium (kandidat i kirkemusik 2021) hos professor Ulrik Spang-Hanssen og adjunkt Lars Rosenlund Nørremark. I efteråret 2022 kunne Tobias supplere sin uddannelse med et studieophold ved Hochschule für Kirchenmusik i Tübingen i Sydtyskland, med undervisning i improvisation hos Johannes Mayr, domorganist i Stuttgart, og undervisning i litteraturspil hos Martin Kaleschke, organist i Ludwigsburg.
Tobias er vokset op lidt uden for Sorø - langt ude på landet. Det første møde med musikken var igennem folkedansen, i den lokale folkedanser-forening. Senere blev dansen skiftet ud med først et trommesæt og senere et klaver. I lang tid troede Tobias, at han skulle være jazzmusiker, men da han sideløbende med undervisning i jazzklaver på det 3-årige, konservatorie-forberedende MGK i Slagelse blev introduceret til kirkeorgelet, var han solgt. Få år efter kunne Tobias starte på musikkonservatoriet med kirkeorgelet som instrument.
​
Foto: Mathias Ditlev
Interessen for jazz og folkemusik er dog aldrig blevet lagt på hylden, og Tobias er stadig aktiv i forskellige orkester- og bandsammenhæng - Bl.a. i folkemusik-duoen Ravdal. Den store bredde inden for forskellige musikgenrer medfører desuden, at Tobias han en helt særegen spillestil, og at han kan præsentere spændende koncertprogrammer ved sine orgelkoncerter, hvor folkemusik møder det klassiske orgelrepertoire.
Foruden at spille koncerter i det ganske kongerige er Tobias aktiv komponist. Han skriver værker til egen koncertbrug såvel som for andre - organister såvel som kor og mindre ensembler. Tobias musik rummer den klassiske musiks form, folkemusikkens melodik og jazzens harmonik med et mildt modernistisk touch.
I efteråret 2022 udgav Tobias sin første nodesamling “Bryllupsmusik I En Dansk Folkemusiktradition”, der rummer 8 marcher menuetter og danse arrangeret for orgel og kan derfor nu også præsentere foredraget af samme navn.
​
Den særprægede blanding af virtuos orgelspil, komposition, folkemusik og stærk formidling gør Tobias til en unik organist på den danske scene.
​
Foto: Lasse Ljungstrøm
Uddannelse
2023 - 2024 Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg - Solistuddannelse, Advanced Postgraduate Diploma in Music
2022, efteråret - Studieophold ved Hochschule für Kirchenmusik Tübingen, Sydtyskland
2021 - 2022 Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus - Solistuddannelse, Advanced Postgraduate Diploma in Music
2019 - 2021 Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus - Kandidat i kirkemusik
2016 - 2019 Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg - Bachelor i kirkemusik
2014 - 2016 Roskilde Kirkemusikskole - Kirkemusiker med orgel og korledelse
2012 - 2015 MGK Slagelse, rytmisk – Klaver
2012 - Student fra Sorø Akademis Skole - Biotek A, matematik A, fysik B
Virke
2023- Organist og korleder i Trinitatis Kirke, Fredericia
2022-2023 Underviser i orgel på Vestervig Kirkemusikskole (Aarhus afdelingen)
2020-2022 Organist og korleder i Skive Kirke
2020 Vinder af Ribestifts og SDMKs Kompositionskonkurrence
2019 og 2021 Modtager af Frobeniusfondens legat til rejse- og videreuddannelsesformål for nyuddannede organister
2019 Assisterende organist i Vor Frelsers Kirke, Esbjerg
2018 Medarrangør af torsdagkoncerter i Tambours Have
2018- Organist, pianist og komponist for Ravdal - Trad. og ny-komponeret folkemusik
2018 Assisterende organist i Grundtvigskirken, Esbjerg
2016- 2017 Formand for samt medstifter af Det Klassiske Kollektiv
2015 - 2016 Organist i Ugerløse kirke, Holbæk
2014- Pianist i Pyndt Dahl Kvartet - nordisk jazz.
2008-2014 Træner og Livredder i Ugerløse Svømmeklub og for Holbæk Kommune i Ugerløse friluftsbad
​